Venner for livet!

Ven er et betydningsfuldt ord. Det indebærer troskab og hjælpsomhed blandt to parter.
Men dette ord ven er det blevet overfladisk? For hvem er der når man har brug for det?

Man sidder på en Café og hygge sig med nogle man troede var sine venner!
Der bliver kørt lidt på hinanden hist og her og det går meget godt.
Men til sidst er det ene par ved at være meget trætte af det og begynder at føle sig stødt
og trådt på. Det ser de andre ikke, og da det kommer til udtryk fra parret, vises der ingen forståelse for hvilke følelser det ene par har.
Ergo der bliver ikke vist tolerance eller respekt til parret, som tydeligvis har givet en klar udmelding om hvor grænsen er!
Men parret forlader sammenkomsten, og ringer til de andre der sad omkring og spørger om de ikke bare kunne have forsvaret vores ret til at
mene man var gået for langt! Men nej, det åbentlyste såret par skal dolkes i ryggen af venner man har gjort så meget for.
Været der når de havde behov for en, og når man har behov for dem, så er de ligeglade med en.
Det viser nu bare engang hvor egoistiske folk er og kan være. Og at man skal vælge sine venner med omhu.
Ikke nok med det men så sker der jo et tillidsbrud, som er svært at rette op på, og man må sige fra!
Er det ikke forståelligt?
Hvorfor have venner der ikke er venner. Hvorfor misbruge sådan et værdifuldt ord?
Der er tit kun én tilbage ud af den mængde man troede var sine venner, og det gør ondt.
Men måske er det verden der er ved at blive for ond?
Måske skulle folk tage venskabet mere seriøst og vælge få men TROFASTE venner.
Man siger man ikke kan købe venner for guld, tror jeg ikke på. Men rigtige venner kan man kun få ved hjertet!